Knud Strand

Flot, mindre sommerhus i træ, bygget i 2007, beliggende 50 m. fra vandet på en ugenert naturgrund, på en blind vej, med havudsigt fra såvel hus som grund. Til huset hører en stor åben terrasse med havemøbler, hvorfra udsigten også kan nydes. Indvendigt er huset velindrettet, uden spildplads, og har gode lysindfald især fra de store panoramavinduer mod vandet. Det åbne køkken, som er kombineret med spiseplads og sofahjørne, er bl.a. udstyret med opvaskemaskine, varmluftovn, komfur med keramiske kogeplader samt fryser. I alrummet findes der ligeledes TV (digital) samt DVD-afspiller. Husets sovepladser fordeler sig på 1 lille soveværelse med dobbeltseng i stueetagen, der kan lukkes af med skydedør, samt et stort og rummeligt soveværelse med dobbeltseng i kælderetagen med udvendig indgang. Badeværelset er indrettet med badekar, bruser samt gulvvarme. Der er trægulve i stueetagen, dog flot flisegulv på badeværelset og gulvtæppe i kælderen. Et skønt sommerhus fredeligt beliggende i et naturskønt område med gode fiskemuligheder.